Områdebeskrivelse for Phuket

Phuket er Thailands største ø med sine 540 km2 – samme størrelse som f.eks Singapore. Phuket ligger en god times flyvning fra Bangkok.

Phuket er det rejsemål i Thailand flest danskere besøger, og samlet modtager Phuket årligt flere millioner turister.

De mest besøgte steder på Phuket er Kamala, Patong,  Karon og Kata.

Du flyver direkte til Phuket International Airport.

Phuket er først og fremmest kendt for de fantastiske strande, krystalklare vand, de gode dykker og sejler forhold. Samtidig er området et af de mest “turistede” i Thailand, med de plusser og minusser det medfører. Udvalget af restauranter, hoteller, butikker hører til blandt de bedste i landet, men samtidig er prisniveauet også derefter. Det gælder både for almindelige dagligvarer, og restaurantbesøg, men også priserne på boliger og udleje ligger i den høje ende.

Sammenlignet med Danmark og resten af Skandinavien er det dog fortsat meget billigt – selv på Phuket.

Du skal forvente noget mere regn på Phuket, sammenlignet med Hua Hin og Pattaya , men i varmen er det dog ofte blot forfriskende at få renset luften.

Der er utrolig meget at se og tage sig til på Phuket, og vi har her udvalgt en række seværdigheder;

Phang Nga Bay, fantastisk naturområde som skal opleves.

Old Phuket Town, med finurlige butikker, restauranter, sightseeing mv.

“After dark” Bangla Road, oplev stemningen på Phukets Walking Street.

Wat Chalong, et af Phukets vigtigste templer.

Big Budda i Chalong, 45 meter høj statue.

Phuket FantaSea Show, specielt men proffesionelt show.

Thai Boxing på Patong eller Phuket Town. Super fitte boksere.

Phuket med de flotte strande og krystalklare vand, indbyder ligeledes til alle former for vandsportsaktiviteter. Dykning, snorkling, sejlsport, vandski mv., alle muligheder er åbne langs de fine strande.

Fantastiske udsigtspunkter ligger spredt ud over øen, med udsigter vi ellers kun kan drømme om.

Phuket indbyder til powershopping. I alle bydele ligger spændende frugtmarkeder, store shoppingcentre, livlige natmarkeder, listige specialbutikker, boder med alt i kopivarer, kunsthåndværk og smykker, og alt det andet.

En ting du hurtigt får brug for er en større – eller ekstra kuffert..

Phuket Central Festival, Tesco Lotus, JungCeylon, Big C er blot nogle af de store indkøbscentre.

Udvalget er enormt, og de handlene er klar til til at tømme din pung. Husk at forhandle om priserne, også selv om der står faste priser.

Skal vi nævne en række af de bedste hoteller på Phuket – i den lidt højere prisklasse så kunne det være;

Holiday Inn Phuket, Dusit Thani Laguna, Novotel Phuket Resort og Millennium Patong. Priser fra Baht 3.000 til 10.000,-.

Herudover har du en lang ganske glimrende hoteller til acceptable priser.

Søg efter hotel på Phuket HER

Som andre store turistmål findes der alt i restauranter på Phuket. Fra den lille thai biks på gadehjørnet, til de store kendte internationale restauranter. Når du nu er i Thailand vil vi foreslå at du får prøvet nogle af de lækre nationale Thai retter;

Tom Yam Goong, jumborejer, friske thai krydderier, fiskesuppe og champignon, eller Pad Thai med nudler, rejer, bønner, løg og peanuts.

Som Tam, stærk papaya salat, Kuay Tiew, nuddelsuppe i mange varianter , eller måske bliver det Gai Med Ma Moung, kylling med Cashew nødder, honning, chilli og hvidløg der bliver favoritten.

Nattelivet går for mange hånd i hånd med nogle dejlige dage på stranden. Og mulighederne er da også uendelige her på Phuket, hvor GoGo bars, Ladyboys Cabaret shows, Discoteker, live Jazz bands ligger side om side.

Det absolutte midtpunkt for natteliv finder du i Patong BeachVelkommen til Phuket.