Områdebeskrivelse for Chiang Mai

Chiang Mai er den største og samtidig kulturelt vigtigste by i Thailands nordlige region.

Chiang Mai regionen ligger ved Ping floden, og mellem de højeste bjerge i Thailand, hvilket betyder ganske kølige temperaturer sammenlignet med Thailands øvrige regioner. Afstanden til Bangkok er ca. 700 km.

Byen har gennem de seneste år udviklet sig til en moderne by , og er Thailands næst største med ca. 200.000 indbyggere. Fra tidlig tid har Chiang Mai været et vigtigt handelscentrum for håndlavede varer, specielt smykker og træarbejder. Dette er i høj grad fortsat gældende, og en af grundene til, at mange tusinde turister hvert år strømmer til regionen.

Den letteste måde at kommet til Chiang Mai er at flyve, og det tager ca. 1 ½ time fra Bangkok.
Du kan også vælge at tage bussen, eller køre selv, og her skal du regne med at det tager ca. 8 timer at tilbagelægge de 700 km.

Vejret i Chiang Mai er noget mere afvekslende end i Thailands øvrige provinser. Lige fra sommerperioden,som  byder på meget høje temperaturer til den kølige årstid, hvor du helt usædvanligt for Thailand må have overtøj på om aftenen.

Chiang Mai regionen byder på stor alsidighed, og trods de manglende strande i området, er det ikke et sted du behøver kede dig.

Regionen har  et rigt udvalg af attraktioner og aktiviteter, og  kulturelle og religiøse monumenter ligger spredt ud over det smukke bjergklædte landskab, og her kommer et lille udvalg;

Ping floden, med rivercruise eller naturskønne vandreture.

Chiang Mai Night Market, med alt hvad hjertet kan begære træhåndværk, smykker, tøj, ure, elektronik, sko og tasker.

Chiang Mai National Museum, med historien bag , fortalt med billeder og rekvisitter.

Mae Sa Valley, med bla. vandfald, orkidefarm, slangefarm og botanisk have.

Mae Sa Elefantlejr, med elefantridning i regnskoven og shows.

Wat Jed Yod templet med de syv spir.

Wat Chiang Man templet fra år 1296, Chiang Mais ældste.

Phu Ping Royal Palace, fungerer som vinterresidens for den kongelige familie.

Chiang Mai Zoo, med mange fremmedartede dyrearter.

Der er rig mulighed for shopping i Chiang Mai, og det er langtfra kun turisterne der valfarter hertil for at købe ind.

Du kan gøre gode indkøb her på ting som håndlavede smykker, brugskunst, silke, rattan, keramik, møbler mv., og rigtig mange af de Thailandske entreprenører  køber ind her til deres boligprojekter her i Chiang Mai.

Der er alt fra  gademarkeder, nat bazzarer, småbutikker med special varer , boder og mere end 10 større shoppingcentre. Du kommer med garanti ikke tomhændet hjem fra dit besøg i Chiang Mai.

Husk som alle andre steder i Thailand at forhandle om priserne, der er en god del at spare hvis du kan kunsten at prutte.

Udvalget af hoteller og guesthouses i Chiang Mai spænder vidt , og du kan godt finde udmærkede overnatningsmuligheder for under 100 kroner pr. nat. Du kan også vælge at bo på luksushotel midt i centrum, hvor prisen nærmer sig dkk 2.000,- pr. nat.

Et par flotte muligheder kunne være, Veranda Chiangmai The High Resort eller Rachamankha.

Søg efter alle hoteller i Chiang Mai og Book her.

Natte- og forlystelseslivet i Chiang Mai er langt mere afslappet end i f.eks Bangkok og Pattaya. Pubber, barer,restauranter, dansesteder og GoGo bars ligger spredt udover centrum, ligesom der ligger en hel del langs floden. Levende musik spilles mange af stederne, med både Blues, Jazz og Rock.

Som de fleste ved er mad i Thailand ikke noget problem. Thaierne selv går højt op i mad, og restauranterne ligger side om side. Du kan vælge de lokale thairestauranter med de lækre og til tider lidt stærke retter, eller internationale med alt fra fransk, britisk, japansk eller vietnamesisk med.

Priserne er lave og udvalget stort, så du kommer ikke til at sulte – heller ikke i Chiang Mai.

Kommer senere Chiang Mai Turguide