Områdebeskrivelse for Bangkok

Bangkok,  Thailands hovedstad, er med sine mere end  10 mio. indbyggere, en stor og spændende by.
Man lander i Bangkok International Airport – Suvarnabhumi – den nye lufthavn siden 2006, og et stort udvalg af både busser, taxier og limousiner tager dig hurtigt til centrum af byen.

Bangkok er Asiens perle, og rigtig mange vælger da også at booke en enkelt eller to nætter, inden deres videre færd ud i det smukke land.
Selv om byen kan virke noget uoverskuelig, er det nok en af de mest spændende byer i hele Sydøst Asien.

Trafikken i Bangkok er heftig, og de fleste turister vælger da også at blive fragtet rundt – frem for selv at køre.

Trods dette er Bangkok absolut værd at bruge et par dage på.

I Bangkoks historiske centrum finder du en stor del af de fantastiske thailandske templer, hvoraf mange er samlet omkring Kongeøen.

Grand Palace er et helt utroligt bygningskompleks hvor kongerne tidligere boede. Det arkitektoniske vidunder indeholder bla. den berømte Smaragdbuddha , vilde dæmoner, rustningsklædte krigere, så du kan roligt afsætte en del timer her.

På  Weekend( loppe)Markedet på Siam Square, som nok er verdens største marked med mere end 14.000 boder, er der brug for armkræfter til at slæbe på indkøb af det enorme udvalg af alt mellem himmel og jord. Du får også god brug for dine ”prutte” evner, da det er en stor del af den thailandske kultur.

China Town er absolut et besøg værd med markeder, templer, små særprægede butikker og ikke mindst de mange spændende og anderledes spisesteder.  China Town ligger på kanten af Chao Phraya floden, hvor du  bør unde dig selv tid til et cruise – f.eks i en af de kendte Longtail både.

Bangkok  Zoo er en lille oase, og en af de fineste i Asien, med et stort udvalg af eksotiske dyr.

Har du lyst til en lille tur uden for byen, så ligger Muang Boran blot en lille time væk, og er Thailands svar på Legoland – bare uden klodser. Det er et stort museumsområde omhandlende det gamle Thailand, og i øvrigt formet som Thailand.

Er du først i området, så besøg også verdens største krokodillepark – med mere end 100.000 krokodiller, elefantshow og meget meget mere.

For power shoppere er Bangkok et paradis. Udvalget af ( kopi ) varer er enormt i byens mange boder og gadeforretninger. Mah Boon Krong er stedet hvor du finder alt i billige solbriller, bukser, bluser, sko, mobiler, og alt det du ikke vidste fandtes.

Er du til det mere eksklusive, findes der massevis af store europæisk prægede indkøbscentre med de lidt dyrere designervarer.  På Silom Road, downtown Bangkok, kan du få kombineret de utallige boder der falbyder kopivarer,  med Red Light District –  med de letpåklædte damer, barer og heftigt natteliv.

Bangkok tilbyder som den storby det er alt i hoteller. Fra de billige backpacker hoteller, til de dyreste 5 stjernede af slagsen. Selv om Bangkok er en storby, ligger prisniveauet for de bedste hoteller fortsat langt under hvad vi finder i Europa. Hvis du vil søge efter hoteller nu så KLIK HER.

Restauranter i Bangkok består som i andre storbyer af en lang række internationale gourmet restauranter, blot er prisniveauet noget lavere. En af forskellene fra de europæiske storbyer er det kæmpe udvalg af gadekøkkener som Thailand byder på. Her får du serveret alt fra and, kylling, fisk til indbagte rejer, nudler, grillspyd i hotte og endnu mere hotte udgaver. Serveringen foregår døgnet rundt og du finder gadebutikkerne overalt i bybilledet – så tag for dig af retterne.